Nedenfor findes resumé af flere forskellige
forsknings-arbejder:
Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse
i intensivafdeling. Patienters og pårørendes perspektiv.
Ph.d.-projekt
påbegyndt februar 2009
Interacting with relatives in ICU. Nurses’ perceptions of a
challenging task
Studie afsluttet 2008
Sygeplejersken
som ledvogter på stuen i intensivafdeling
- om lederskab i intensivsygeplejerskers samspil med
pårørende
Resumé af kandidatafhandling, 2005
Pårørende
i
intensivafdeling
- en undersøgelse med fokus på pårørendes oplevelser under
patientens indlæggelse.
Publiceret 2001 + 2007 |
|
|
Forskning har vist, at
tidligere intensiv patienters og pårørendes livskvalitet kan
være påvirket i betydelig grad både fysisk, psykisk og
socialt efter udskrivelsen, hvilket kan have stor
indflydelse på hverdag, arbejdsliv og sociale funktioner.
Den eksisterende forskning belyser dog ikke i tilstrækkelig
grad, hvordan tiden efter udskrivelsen konkret forløber,
eller hvordan tidligere intensivpatienter efter akut kritisk
sygdom og deres pårørende med egne ord beskriver, hvordan de
har det, og hvad der har betydning for parterne efter
udskrivelsen. I dette projekt undersøges derfor patienters
rekonvalescens efter indlæggelse med akut kritisk sygdom
både fra patienters og pårørendes perspektiv.
Formål
Formålet med projektet er at
belyse følgende spørgsmål:
Materiale og metode
Dette eksplorerende
forløbsstudie anvender grounded theory som metodologisk
ramme om en serie interviews med forventet 15-20 patienter
og og deres pårørende både hver for sig og sammen. Der laves
semistrukturerede interviews med patient og pårørende parvis
3 og 12 måneder efter udskrivelsen. Mellem disse to
interviews gennemføres der 5-9 måneder efter udskrivelsen
gruppesamtaler med henholdsvis en gruppe patienter og en
gruppe pårørende for at uddybe og kontrastere de parvise
interviews. Ydermere indsamles der data omkring deltagernes
kontakter til sundhedsvæsen og sociale instanser. Der
inkluderes tidligere raske patienter mellem 25 og 70 år, der
har været respiratorbehandlet ≥96 timer og deres samboende
partner.
Perspektiver
Resultaterne forventes dels at
kunne bidrage med viden som kan kvalificere den
sundhedsfaglige indsats, der er rettet mod at forberede
patienter og pårørende på tiden efter udskrivelsen. Dels kan
resultaterne danne grundlag for at tilrettelægge mulige
støttetiltag overfor både patient og pårørende efter
udskrivelsen med henblik på at fremme deres tilbagevenden
til en hverdag og funktion i samfundet.
Tilbage til forsiden |
|
Interacting with relatives in ICU. Nurses’ perceptions of a
challenging task
Studie
afsluttet 2008
ABSTRACT
Aims:
To describe how Danish ICU-nurses
perceive personal knowledge and skills (self-efficacy) and
outcome expectations to interacting with relatives.
Moreover, to explore relationships between self-efficacy and
outcome expectations and the nurses' attitude towards
involving relatives in care-related tasks and allowing
relatives to be with the patient during critical situations
Background:
Interacting with relatives can be a challenging task, and
nurses play a leading role in integrating relatives in ICU.
Little is known about how ICU-nurses cope with this part of
nursing
Design:
Cross-sectional
Method:
68 ICU-nurses responded to a self-administered questionnaire
based on Bandura's self-efficacy theory adjusted to critical
care.
Results:
The nurses' perceptions of personal knowledge, skills and
expectations to the outcome of interacting with relatives
were positive. There were disparities in nurses’ level of
agreement on when to involve relatives in caring activities.
Generally, the nurses did not support the presence of
relatives in critical situations. Nurses’ outcome
expectations were correlated to their attitude towards
involving relatives in caring activities. No other
statistically significant correlations were found between
general attitude, knowledge, skills, and attitude of nurses
towards involving relatives in caring activities or allowing
them to be with the patient at cardiac arrest or acute
intubation.
Conclusion:
The nurses' outcome expectations and self-efficacy in terms
of knowledge and skills interacting with relatives were
high. There was considerable variation in the nurses’
agreement on when to involve relatives in caring activities
or allowing them to be with the patient in critical
situations. The self-efficacy theory was not supported due
to lack of correlation between nurses' self-efficacy and
outcome expectations and their attitude towards involving
relatives in ICU.
Relevance to clinical practice:
The study provides important knowledge to clinicians,
educators and managers on how to educate and supervise
ICU-nurses to support their efforts to interact proficiently
with relatives.
Publiceres i 2009 – følg linket
Tilbage til forsiden |
|
Sygeplejersken som ledvogter på stuen i
intensivafdeling
- om lederskab i intensivsygeplejerskers samspil med
pårørende
Resumé
af kandidatafhandling (2005)
Litteraturen peger på, at der blandt intensivsygeplejersker
kan herske usikkerhed omkring, hvilken rolle pårørende til
patienter i intensivafdeling kan eller skal have. Det kan
have betydning for sygeplejerskers holdning til pårørendes
tilstedeværelse på stuen hos patienten og for, hvordan
sygeplejersken forvalter sin rolle som ledvogter ved
adgangen til stuen.
Med henblik på at belyse hvordan intensivsygeplejersker
forvalter rollen som ledvogter på stuen hos patienten, er
det gennem semistrukturerede interviews med fem
intensivsygeplejersker undersøgt, hvilke konkrete
vurderinger en lille gruppe intensivsygeplejersker gør sig
med hensyn til, hvornår og i hvilket omgang pårørende kan
være på stuen. Med udgangspunkt i sygeplejerskernes
fortællinger er der udledt nogle generelle strategier,
sygeplejerskerne anvender i deres samarbejde med pårørende.
På baggrund af strategierne identificeres der i specialet
nogle overordnede kriterier, som ligger bag de interviewede
intensivsygeplejerskers vurdering af, hvornår pårørende kan
overvære eller deltage i dele af plejen. Grounded theory er
anvendt som metodologisk ramme.
Undersøgelsen viser, at sygeplejerskernes overvejelser
omkring pårørendes tilstedeværelse på stuen er præget af et
ønske om at inddrage og afveje en lang række komplekse,
individuelle og situationsbestemte hensyn til både
patienten, den enkelte pårørende, sygeplejersken selv og
eventuelt andre på stuen. Fundamentet for
intensivsygeplejerskernes strategier i samspillet med
pårørende med henblik på at kunne foretage denne komplekse
afvejning af hensyn er, at de udviser lederskab.
Lederskabet udmønter sig i tre forskellige strategier i
samarbejdet med pårørende om deres tilstedeværelse på stuen,
der defineres som: at afklare relationer, at definere
situationen og at guide pårørende.
Afgørende kriterier for pårørendes tilstedeværelse viser sig
for det første at være, at relationen mellem patient og
pårørende skal kunne bære det, for det andet at situationen
er passende for besøg, for det tredje at både patient og
pårørende kan acceptere det, og endelig for det fjerde at
sygeplejersken er i stand til at tage sig af de pårørende,
mens de er på stuen.
Gennem de tre overordnede strategier lærer sygeplejerskerne
patienten og hver enkelt pårørende at kende som et
udgangspunkt for at vurdere, om det i hver enkelt situation
er passende for alle parter, at der kommer besøg på stuen.
På den baggrund guider sygeplejerskerne de pårørende til at
være på stuen eller gå udenfor i overensstemmelse med den
individuelle vurdering, sygeplejersken foretager i hver
enkelt situation.
Med afsæt i teori om ledelse og i sygeplejefaglig litteratur
diskuteres udvalgte aspekter af sygeplejerskernes lederskab
på stuen. I forlængelse heraf peges der på betydningen af,
at intensivsygeplejersker vedkender og påtager sig
lederskabet med henblik på at kunne realisere relevante
faglige mål og visioner til både patientens, de pårørendes
og sygeplejerskens eget bedste.
Publiceret – følg linket
Tilbage til forsiden |
|
|
Pårørende i intensiv afdeling er erfaringsvis i en vanskelig
situation. For de flestes vedkommende gælder det, at de uden
varsel er blevet kastet ud i en situation, hvor en af deres
nærmeste er blevet alvorligt syg. Måske er det endda
usikkert, om patienten kan overleve. De pårørende skal
forholde sig til mange nye forhold, hvor de ikke kender
rutiner og normer, hvor den syge måske netop var den person,
de ville have støttet sig til under normale omstændigheder,
hvor de måske er langt væk hjemmefra, hvor de måske er
truet på deres sociale og økonomiske eksistens osv.
Mange patienter er sederet og intuberet, hvilket gør
det umuligt at kommunikere med patienten, og pårørende
udtrykker ofte magtesløshed over den manglende kontakt med
patienten. I arbejdet med at pleje og behandle patienten
forsøger sygeplejersken også at støtte de pårørende.
Men hvad er de pårørendes behov? En gennemgang af
litteraturen, der repræsenterer både kvantitative og
kvalitative tilgange til emnet, tegner et billede af tre
gennemgående, overordnede temaer i de pårørendes behov:
behov for information, behov for beroligelse og personlige
behov. Hvert af disse tre temaer rejser en række spørgsmål.
Omkring behovet for information kunne man for eksempel
spørge: Hvad er egentlig information? Hvad er god
information? Er det, at den gives i et forståeligt sprog, at
den gives i bestemte omgivelser, at den gives af bestemte
personer, at den formidler håb eller frygt? Og hvilke
strategier bruger pårørende for at skaffe information?
Tilsvarende kunne man omkring beroligelsestemaet spørge:
Hvad skal der til for at berolige? Er det noget, nogen kan,
og andre ikke kan? Hvordan forener man for eksempel et behov
for ærlig information med behovet for at opleve håb, når
patientens tilstand er kritisk? Hvad betyder personalemæssig
kontinuitet for mulighederne for at berolige pårørende osv.?
Litteraturen giver fortsat ikke tilstrækkeligt svar på disse
spørgsmål.
Undersøgelsen har tre overordnede forskningsspørgsmål:
·
Hvad oplever man som pårørende til en intuberet patient i
intensiv afdeling?
·
Er der forhold af særlig betydning for pårørendes
oplevelser?
·
Hvilke forventninger knytter sig til sygeplejerskens
indsats?
Undersøgelsen, der er inspireret af Grounded Theory, bygger
på seks dybdegående, semistrukturerede interviews med
pårørende (tre forældre og fire ægtefæller i alderen 39-72
år, tre mænd og fire kvinder). De pårørende har været i
intensiv afdeling gennem en uge, og patienterne var alle
intuberet på tidspunktet for interviewet. Undersøgelsen blev
gennemført på to forskellige intensivafdelinger, og
informanterne blev udvalgt efter tilgængelighed.
De seks interviews af 1-1½ times varighed blev optaget på
bånd og transskriberet med henblik på en kvalitativ
indholdsanalyse. Den cirkulære analyseproces med kodning,
kategorisering og begrebsliggørelse foregik sideløbende med
dataindsamlingen og gjorde det muligt at foretage teoretisk
sampling.
Undersøgelsens resultater peger på uvisheden som et
centralt omdrejningspunkt for pårørendes oplevelser, og
pårørende fortæller om at føle sig afmægtig, utålmodig,
ulykkelig og bange. De beskriver også oplevelser af at være
alene og af at føle sig isoleret fra patienten. I denne
sammenhæng har det helt forventeligt stor betydning at
patienten er intuberet, fordi de pårørende ikke kan
kommunikere med patienten. Samtidig ses det, at pårørende
grundlæggende kan tvivle på legitimiteten af deres egne
oplevede behov: ”Det er jo ikke mig, der har været ude
for en ulykke!”. Interviewene viser, hvordan de
pårørende tilpasser sig og i vid udstrækning undertrykker og
udskyder smerten for at kunne være der for patienten.
Gennem interviewene viser det sig tydeligt, at de
pårørende venter meget under opholdet i intensivafdeling, og
de venter i flere betydninger af ordet: De venter på at få
vished, på stuegang, på at komme ind på stuen, på svar fra
undersøgelser o.s.v. Og de afventer en uvis fremtid, fordi
de endnu ikke ved, om patienten overlever eller ej, eller
hvilke skader, han eventuelt får på længere sigt.
Undersøgelsen viser, hvordan informationen består af en
formel del og en uformel del: Den formelle information
formidles aktivt af personalet gennem samtaler, skriftlig
information m.m., hvor imod den uformelle information
foregår uden personalets aktive medvirken gennem for
eksempel patientens udseende, apparaturet, personalets
nonverbale sprog o.a. Resultaterne fremhæver betydningen af
den formelle information og god kontakt med personalet.
De interviewede vil gerne i et vist omfang hjælpe til
med plejen af patienten, men har vanskeligt ved selv at
afgøre, hvad de kan hjælpe til med og hvornår.
Forventningerne til sygeplejersken er i undersøgelsen,
at hun først og fremmest tager vare på patienten, og at hun
gør det på en omhyggelig og omsorgsfuld måde. Samtidig
forventer de pårørende, at personalet også i et vist omfang
tager sig af de pårørende. Når personalet tager initiativ
til kontakt og samtale, oplever de pårørende i undersøgelsen
at blive set og hørt som individer med særlige problemer og
behov, der ikke alene knytter sig til patientens tilstand.
Undersøgelsen blev støttet af Novo Nordisk Fonden.
Publiceret
i
2001
og
2007
– følg linkene.
Tilbage
til forsiden |
|
|
Publiceret materiale
Ågård, A.S. & Terkildsen, H.M. (2009):
Interacting with relatives in the ICU. Nurses' perceptions
of a challenging task.
Nursing in Critical Care (in press)
Podcastet interview til
International Program of Psycho-Social Health Research,
Central Queensland University
med afsæt i artiklen: Relative's experiences in intensive
care - finding a place in a world of uncertainty. August
2008
Link:
http://www.ipp-shr.cqu.edu.au/podcasts/?id=30
Ågård, A.S. & Harder, I (2007): Relatives' experiences in
intensive care - finding a place in a world of uncertainty.
Intensive and Critical Care Nursing.
2007 Jun; 23 (3):170-7.
Ågård, A.S. (2005):
Sygeplejersken som ledvogter på stuen i intensivafdeling.
Om lederskab i intensivsygeplejerskers samspil med pårørende.
Kandidatafhandling. Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Universitet, publ.nr. 92/2005. (Kan rekvireres gratis på
mail hos Anne)
Ågård, A.S. (2004), "Poliosygeplejerskerne valgte side",
Sygeplejersken no. 32,
pp. 42-47.
Ågård, A.S. (2001): Pårørende i intensiv afdeling. En
interviewundersøgelse med fokus på pårørendes oplevelser
under patientens indlæggelse. Rapport, 70 sider.
(Kan rekvireres gratis på mail hos Anne)
Ågård, A.S. (2001), "Sygeplejeprocedurer på internet",
Sygeplejersken no. 18,
pp. 26-28.
|
|
|
Bedømte indlæg på videnskabelige konferencer
2008 European Federation of Critical Care Nurses
associations-konference, Firenze, Italien, 9.-11.10.:
Visiting in intensive care units: Leadership in nurses'
interaction with relatives in ICU - a Danish study
(paper)
2007 Patient & Familie, konference på Rigshospitalet,
København, 3.10.: Pårørende på stuen i intensivafdeling
(paper)
Tilbage til forsiden |
|
