Huvudintresseområde 
Eksitentiel angst og livssyn (livsåskådning) hos hjertepatienter                                                         
föregående sida

Abstract

Specialeafhandling til kandidat- (magister) eksamen.

Eksistentiel angst og livssyn.

Baggrund
Der kan ikke  findes videnskabelig dokumentation for, at  de etablerede former for rehabilitering, forestået af tværfaglige teams, har nogen effekt på hjertepatienters angst og depression i tiden efter verificeret iskæmisk hjertesygdom. Det viser  effektanalyser af kontrollerede, randomiserede kliniske studier og oversigtsartikler om hjerterehabiliteringsprogrammer. Men det er veldokumenteret at godt 50% af hjertepatienterne lider af angst, depression og psykiske forstyrrelser i efterforløbet.

Afhandlingen tager afsæt i en kvalitativ interviewundersøgelse af 10 hjertepatienters oplevelser i perioden efter verificeret iskæmisk hjertesygdom. Alle 10 patienter er kronisk hjertesyge og har oplevet akutte perioder med svære eller kritiske anfald. Interviewene belyser spørgsmålene: Hvilken sammenhæng findes der mellem hjertepatientens potentielle angst eller depression og deres livssyn (livsåskådning)? Kan der findes eksistentielle elementer i angsten? Er den enkeltes livssyn en modstandsressource eller et  modstandsunderskud?

Formålet med studiet
Formålet er at afdække hvorledes hjertepatienter oplever tiden efter infarkt eller svær angina med efterfølgende koronar bypassoperation eller institio cordis. Med hvilke ord eller metaforer beskrives de eksistentielle tanker og følelser når døden kommer tæt på uden forvarsler?

Er der ifølge patienternes egne udsagn  bagvedliggende livssynsfaktorer og spændingsfelter, der har betydning for bearbejdning af eksistentiel angst og depression, som derfor bør indgå i rehabiliterende opfølgningssamtaler efter kritisk hjertesygdom?  Hidtil er eksistentielle fænomener i forbindelse med sygdom meget lidt efterforsket.

Metode og teoretisk baggrund
De 10 informanter er tilfældigt udvalgt på sygehusets hjerteambulatorie og fordelt på 3 kvinder mellem 65 til 85 år og 7 mænd mellem 35 til 70 år. Interviewene lægger sig op ad en hermeneutisk fortolkningsramme, hvor 2 centrale begreber ”eksistentiel angst og depression” og ”livssyn” er omdrejningspunkt for en semistruktureret interviewguide.

Eksistentiel angst anses for at knytte sig til eksistentielle provokationer og depression som udløst af de tab sygdommen har medført. Hjertepatienternes angst stilles op mod den amerikanske psykiater Irvin D. Yaloms  eksistentielle psykodynamiske model. Yaloms model klarlægger  4 grundvilkår, som fører ind i grundkonflikter  og dermed eksistentielle spændingsfelter omkring: Døden, friheden, isolationen og meningsløsheden.

Der arbejdes med begrebet livssyn, som det er udviklet i empirisk livssynsforskning ved Uppsala Universitet ud fra en eksistentialistisk referenceramme. Livssynet tolkes som en integration af den enkelte persons virkelighedsforestilling, livets overordnede værdier og grundholdning.

I den fortolkningsramme giver Interviewene en mulighed for at studere kohærensen mellem hjertepatienternes opfattelse af virkeligheden, livet, døden og mennesket på den ene side, og en potentiel eksistentiel angst og depression på den anden.

Ved hjælp af hjertepatienternes fortællinger kan der konstrueres 3 forløbstyper: Fastlåst usikkerhed, spontan/intermitterende usikkerhed og ingen usikkerhed. Forløbstyperne holdes op mod livssynet for at finde frem til, om den enkeltes livssyn er en modstandsressource eller et modstandsunderskud.

Resultat
Det første iskæmiske hjerteanfald virker som et kim, der ikke i det umiddelbare øjeblik , men i tiden derefter, sætter refleksioner om liv og død i gang for hjertepatienten. Det er ikke selve hjertesygdommen, men de vedvarende iskæmiske hjerteanfald der kan betragtes som en eksistentiel udfordring, der igangsætter en proces, som ses at føre til vidt forskellige efterforløb. Hjertepatienterne benytter termen usikkerhed i meget stor udstrækning. Selvom usikkerheden har mange forskellige udtryksformer, synes den at have en fælles kilde, som udspringer i angst for tilintetgørelse, der ikke udtrykkes som egentlig dødsangst, men som uendelig sorg over tab af livet, friheden og over ikke mere at være til. Tabet af sig selv.

For at udholde denne usikkerhed benyttes en penduleren mellem to forsvarsmekanismer: (1) Særlighed med følelse af udødelighed (2)  samhørighed med beskyttelse af en endelig frelser. Forsvaret starter typisk med følelse af særlighed og svinger efter gentagne hjerteanfald over til samhørighed, for i nogle tilfælde at svinge tilbage til særlighed. Samme penduleringsmønster ses også under og efter et enkelt anfald. Enkelte pendulerer ikke, men bibeholder et særlighedsforsvar. Disse personer giver ikke udtryk for nogen form for angst, depression eller usikkerhed.

Der findes fem livssyn hos hjertepatienterne, som synes at have særlig dominans. Idet studiet af livssynene sættes sammen med studiet af  forløbstyperne for usikkerhed, fremkommer følgende kohærens: (1) Naturen og musikken som livgivende. (2) Gud som den der giver styrke og fornyet trøst. (3) At være en del af et overordnet styret univers, hvor livet er forudbestemt, giver mening. Disse tre livssyn ser alle ud til at kunne udgøre en modstandsressource, som kan bevirke en spontan/intermitterende usikkerhed eller ingen usikkerhed, men kun hos de patienter hvor livssynet er integreret. (4)  Viden om hjertesygdommen medfører ro og kontrol. Livssynet fører til en fastlåst usikkerhed. Informanterne beretter at de aldrig får nok at vide, derfor at er de stadig usikre. (5) Moralske værdier og leveregler kan give selvkontrol over følelserne. Dette livssyn er kun en modstandsressource, når livssynet er integreret, og i modsat fald bevirker det en overvældende fastlåst usikkerhed.

Studiet viser tillige, at det er betydningsfuldt at livssynet er integreret. Det vil sige, at et livssyn synes at være en bedre modstandsressource mod fastlåst usikkerhed, når tro, værdier og grundholdninger stemmer overens med dagligdagens handlinger og adfærd.

Specialeafhandling ”Livssyn og eksistentiel angst – en kvalitativ interviewundersøgelse af hvilken betydning hjertepatienters livssyn har for deres oplevelse af eksistentiel angst og depression i forbindelse med kardiel rehabilitering”. Sundhedsvidenskabelig Fakultet. Syddansk Universitet, Odense. DK. 2001. Sygeplejevidenskabelige Fakultet, Århus, DK 2001.